d. 15 jan 2024
Dette blog indlæg bliver lidt anderledes end de andre jeg har skrevet, mit nytårs forsæt er at turde, være mere åben og vise verden hvem jeg er.
Mit mål med at skrive disse denne blog, er at mennesker som måske sidder med samme tanker eller problemstillinger, kan vide at de ikke er alene.
De sidste 4-5 år har virkelige være ren mord for vores familie. Det startede da min datter ramte ca. 11 år, og pludselig begyndte at opføre sig mærkeligt, gemte sig under bordene i skolen, nægtede at tale med sine klasse kammerater. Hun kunne ikke holde de ting hun ellers elskede ud. Vi plejede tit at gå i biografen, men det kunne hun slet ikke holde ud mere.
Gennem et par år blev det gradvis værre og værre til sidst hold hun helt op med at tale til andre, end hendes far og mig, hun holdt også op med at spise.
OUH brugte et helt år på at teste hende og tage en masse blodprøver. For at tilsidst give os beskeden at hun havde Atypisk autisme, det var et kæmpe chok for os, men når vi kigger tilbage igennem tiden med vores nye viden, samt læste op på piger med autisme (som er meget anderledes end drenge med autisme ) så gav det hele mening, det var 100% vore datter de beskrev.
Så kom kampen om at få hende på rette spor igen, hvilket vi stadig kæmper med, hun spiser heldigvis igen, men vil helst ikke kigge på eller snakke til andre end os. p.t har vi travlt med besøge speciel efterskole med henblik på næste skoleår, hendes sidste skoleår. Jeg håber virkelig det ville være godt for hende, jeg er ikke 100% sikker på at hun kan klare det, men det er hendes egnet ønske og første gang i flere år hun selv har givet udtryk for noget hun vil.
Jeg som hendes mor skal på ingen måde stå i vejen, for noget der måske kunne være fantastisk for hende, hvis det går galt ? ja så er det prøvet
En ulykke komme sjælden alene !
I den tid min datter blev udredt, begyndt min søn at reagere i den modsætte retning og bliver udadreagerende, både i skolen og i hjemmet hvilket gjorde at han blev smidt ud af 1 klasse på hans skole. De ville også have ham på speciel skole. Vi havde også ham forbi OUH, men de mente ikke de kunne hjælpe han p.t, Selvom han selv konstant siger : mor der er noget galt med min hjerne, den slapper aldrig af. Den hopper og danser bare hele tiden.
Men med begge børn på specialskole, for man aldrig fred for kommunen særlig længe, hold da op en masse skyld vi er blevet slået i hoved med. Ca. 2 gange om året truer de med tvangsfjernelser, hvis vi ikke gør præcis som de siger.
De påstår at det er et samarbejde med forældrene, men det har aldrig føltes somr et samarbejde, de dikter hvad vi skal gøre, vi har faktisk ikke rigtig noget at skulle have sagt. Selv om det er vores børn, og selvom de begge to bare vil være sammen med deres forældre, som er deres eneste tryghed i verden som føles virkelig mærkelig for dem.
Jeg kan på nuværende tidspunkt ikke fortælle dig hvordan historien slutter, for vi kæmper videre.
I forbindelse med disse udfordringer har jeg fundet frem til Facebook støttegrupper, og jeg er chokket over at høre at stort set alle sammen føler sig rigtig dårlig behandlet af kommunerne og føler sig så nedslidte, forældre der for skylden for at deres barn enten er alvorlig syg, eller har et handicap –
Det var faktisk med dem i tankerne at jeg startede Cosmille, fordi jeg følte at nogle måtte prøve at givet disse mennesker lidt mere ro og selvkærlighed i deres liv, for det gør mig så ondt, at SÅ mange kvinder og mænd skal føle samme smerte som mig.
Man kan så spekulere på hvad salg af brushoveder og olier kan gøre. Men det er jo også kun en begyndelse, jeg ønsker bare at gøre livet lidt nemmere og lidt mere behageligt for andre mennesker.
Den store drøm er en platform hvor kan til melde sig hold og ture, som en yoga time, sammen med andre som gennemgår det samme som dem. Uden at de behøver at snakke om deres børn eller deres problemer med kommunen.
Det skal være øjeblikke hvor de ikke skal være forældre, men bare det menneske som de er.
De produkter som jeg fremhæver på denne webshop, er produkter som giver min egen hverdag, lidt velvære.
Tak fordi jeg måtte dele lidt af min historie med jer, og jeg håber at jeg må få lov at dele meget mere med jer som tiden går :)
Efterlad en kommentar
Denne side er beskyttet af hCaptcha, og hCaptchas Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.